Et eksperiment i at dyrke kreativitet ved at begrænse hverdagens mange valgmuligheder

tirsdag den 27. juli 2010

Lykketal

Jeg læste den anden dag en "nyhed" om at overraskende mange danskere tror på lykketal. Hvordan tror? Jeg forstår sagtens at mange har et lykketal. Jeg har sågar selv et par stykker (for at være på den sikre side). Men jeg tror næppe på at det betyder mere end et tal ud af mange.

Når man vælger at have et lykketal, at favorisere et tal fremfor andre, tror jeg udelukkende det er en konsekvens af at være vokset op i et samfund, hvor man hvor som helst bliver udsat for at skulle vælge et tal mellem 1-10/1-100 osv. Det kan gælde alt fra din fremtidige millionærstatus til om du får dit yndlingsemne til eksamen og et eftertragtet eksamensbevis, hvilket nummer du vælger at have på ryggen når du dyrker sport, eller endda (hvilket er en valgmulighed, der er kommet til senere) dit eget telefonnummer.

Når man har et lykketal, kan man (uden at skulle overveje situationen nærmere) hurtigt vælge et tal (man kan huske) til enhver given lejlighed.

At have et lykketal handler i høj grad om at begrænse sine valgmuligheder. Jeg skal huske at bruge lykketallet, når jeg har svært ved at vælge, og mulighederne indeholder tal. Måske min mand synes det er en lige lovlig meningsløs begrænsning, når vi skal se på hus senere.

lørdag den 24. juli 2010

Hverdagens valg

Vi har efterhånden så mange muligheder at det kan blive umuligt bare at vælge. Dette hører nok til kategorien "luksusproblemer", men kan ikke desto mindre være begrænsende for fantasien.

Jeg finder nogle gange mig selv midt i supermarkedet, kiggende rundt på de mange muligheder indenfor smør/ost... hvadsomhelst (skriv til mig, hvis du finder en vare i supermarkedet, hvor der udelukkende er en valgmulighed). Her kan vælges om man vil være sund og købe økologisk, være slank og købe light eller evt. spare nogle penge, derefter er der stadig et utal af mærker at vælge i mellem, og så skal der selvfølgelig også nævnes valget mellem om jeg overhovedet skal købe smør eller vælge olie, eller slet og ret lave noget andet til aftensmad. Mit blik begynder at flakke og jeg bliver i tvivl om ikke jeg har noget i fryseren jeg kan lave i stedet. Jeg finder mig selv fanget i dagligdagens mulighedsorgie og kan næsten høre en venlig dame kalde over supermarkedets højttaler at en lille pige på 27 år er blevet væk fra sit formål, og at man gerne må henvende sig i informationen, hvis man ser det. Det er endnu ikke sket at nogen har henvendt sig.

Jeg er derfor begyndt på et eksperiment (startende fra i dag). Jeg vil prøve at sætte begrænsninger for mine valg (ikke nødvendigvis meningsfulde begrænsninger, men kun godt hvis de kan være det samtidigt), for at tirre mig selv til at tænke mere kreativt, for at gøre mine valg til en udfordrende leg, fremfor en daglig dosis desillusion.

Indtil jeg finder ud af hvad min næste udfordring til mig selv skal bestå i, synes jeg det kunne være sjovt, hvis nogle ville kommentere med hvor mange valg der er på diverse varer i supermarkedet. Så kan vi sammen finde de varer der er flest valgmuligheder på, eller de mest meningsløse varer, der er valgmuligheder på. Man må højst kommentere én vare i hver kategori, husk at skrive hvor mange valgmuligheder der er på den enkelte vare.